Flere og flere lærlinge i praktik til dumpingløn

Elever på erhvervsskoler i skolepraktik bliver i stigende grad sendt ud på virksomheder et par uger ad gangen til en løn langt under lærlingelønning. Sidste år blev der indgået over 15.000 aftaler om såkaldt “virksomhedsforlagt undervisning” (VFU). Det er mere end en fordobling på fem år.

På en VFU-aftale kommer eleverne - som en del af skolepraktikken - ud at snuse i en virksomhed. Imens får de skolepraktikløn - 6.000 kroner om måneden. En lærling tjener normalt 11.000-18.000 kroner pr. måned, afhængigt af løntrin og fag.

28-årige Jakob Føne fra Thisted har uden held søgt læreplads som tømrer hos 72 tømrermestre i nærområdet. Til gengæld er han nu for anden gang i virksomhedsforlagt undervisning hos en lokal mester via skolen, EUC Nordvest:

- Jeg arbejder præcis som en normal lærling. Jeg laver det samme, som hvis jeg havde haft en lærekontrakt - jeg får bare en meget lavere løn. Min økonomi kan dårligt holde til det, fortæller Jakob Føne.

Ifølge reglerne må man ikke deltage i den ordinære produktion som VFU'er. Det er samme princip, som gælder i den stærkt udskældte nyttejob-ordning, som misbruges i stor stil.

Ordningen virker ikke

3F er stærkt kritisk over for den udbredte brug af VFU:

- VFU virker ikke efter hensigten. Eleverne er udlånt meget til virksomhederne og i lang tid. De håber selvfølgelig, at opholdet kan munde ud i en rigtig læreplads. Men det sker bare ikke, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

I Dansk Byggeri ønsker underdirektør Louise Pihl heller ikke, at VFU skal have et større omfang. 

- Vi er ikke interesseret i, at man benytter VFU som gratis arbejdskraft. Derfor skal man maksimalt skal være i VFU fire uger ad gangen. Den samme virksomhed skal ikke kunne have samme elev i VFU mere end én gang. Det skal ikke være et sted, hvor man parkerer skolepraktikanter, siger Louise Pihl.

Hun understreger dog, at VFU kan være et rigtigt godt redskab for en virksomhed til at se en lærling lidt an og skabe en kontakt.

Virker som rambuk

Herningsholm Erhvervsskole er blandt topscorerne i brugen af VFU. Hér forklarer uddannelses- og vejledningschef Nils Hedegaard at væksten hænger sammen med et øget antal elever i skolepraktik.

- I 2010 havde vi ikke nær det antal skolepraktikanter, som vi har i dag. Derfor benyttes VFU meget mere nu. I stedet for at lege købmandsvirksomhed i pseudoværksteder på skolen er det bedre, at de unge møder virksomhederne, siger Nils Hedegaard.

- Vi synes generelt, VFU er en rigtig god ordning. Men vores elever skal ikke være i VFU i mere end tre uger ad gangen. Kontinuerlige, uophørlige forløb vil aldrig ske her. Har vi den mindste mistanke om, at en virksomhed vil have en praktikant blot for at ”dække et hul”, så får de ingen, siger Nils Hedegaard.

Og VFU er med til at skabe reelle lærepladser, understreger han:

- Efter VFU overgår de til enten en kort aftale, en delaftale eller en helt ordinær læreplads. Sådan bliver VFU en rambuk, siger Nils Hedegaard.

Der skal strammes op

Står det til 3F, skal der dog strammes gevaldigt op.

- Vi skal være sikre på, at det, der foregår i VFU, vitterligt har et relevant indhold. Og vi skal sikre på, at der ikke er tale om billig arbejdskraft. Jeg synes, at vi skal sætte grænser for, hvor tit og hvor længe det her kan stå på, foreslår forbundssekretær Søren Heisel.

DI har ingen kommentarer til sagen.

I dag mødes arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere til trepartsforhandlinger i hvad der kan blive et afgørende møde i forsøget på et nå en aftale om at skaffe flere praktikpladser.