Fattige skolepraktikanter dropper ud
Elever i skolepraktik tjener kun halvdelen af det, lærlinge i virksomheder gør, og de har sjældent et fritidsjob til at supplere indkomsten. Økonomi er en væsentlig årsag til, at unge fravælger skolepraktikken. 3F vil sætte ydelsen op.
Tre ud af fire elever i skolepraktik har ikke erhvervsarbejde. Det betyder, at de har et lavt forsørgelsesgrundlag. (Foto: Jens Dresling/POLFOTO)
Vi kender det selv: Når vi rammer fyraften efter en otte timers lang arbejdsdag, er det sidste, vi har lyst og kræfter til, at haste videre til næste job i rækken.
Sådan er det også for de 8.504 erhvervsskoleelever, som netop nu er i skolepraktik, fordi de ikke kan få praktikplads i en virksomhed.
De unge i skolepraktik får 7.152 kroner om måneden, mens lærlinge i virksomheder tjener 12.000-17.000 kroner om måneden.
Som udeboende på SU modtager man 5.941 kroner om måneden. Unge på SU har til gengæld mulighed for kollegiebolig, studiekort og studielån, hvilket erhvervsskoleeleverne ikke har.
Mange vælger fra
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at tre ud af fire unge i skolepraktik ikke har erhvervsarbejde. Det har knap 90 procent af lærlingene, mens det for gymnasieleverne og studerende på videregående uddannelser er omkring halvdelen.
- Når du som ung knokler 37 timer om ugen med at lære et fag, har du slet ikke de samme muligheder for at tjene penge i fritiden som dine kammerater på SU. Og eleverne i virksomhederne får en løn efter overenskomsten, de kan leve af. Det gør de ikke i skolepraktikken, og de mener ikke, at de kan leve af skolepraktikydelsen. Det bør tages alvorligt, siger Søren Heisel, forbundssekretær for 3F.
Den lave skolepraktikydelse er den primære årsag til, at de unge fravælger skolepraktikken, viser en undersøgelse fra Undervisningsministeriet.
Knap 40 procent af erhvervsskoleleverne svarer, at de enten har fravalgt eller slet ikke søgt om skolepraktik på grund af det lave forsørgelsesgrundlag.
Ydelsen skal sættes op
Søren Heisel vurderer, at flere unge ville være villige til at acceptere skolepraktikken for en periode, hvis de kunne få det til at hænge sammen økonomisk. Derfor mener han også, at der er behov for at forhøje skolepraktikydelsen.
- Der er faktisk et dobbelt incitament i at sætte skolepraktikydelsen op. Det vil både tiltrække flere elever og give arbejdsgiverne incitament til at trække eleverne ud af skolepraktikken og over i rigtige aftaler. Det er nemlig arbejdsgiverne, der betaler skolepraktikydelsen. Det brugte arbejdsgiverne over 500 millioner kroner på sidste år. Dem ville de spare, hvis de hev eleverne ud af skolepraktikken, siger Søren Heisel.
Dansk Arbejdsgiverforening har ikke ønsket at kommentere sagen på grund af de igangværende trepartsforhandlinger. Dansk Erhverv er ikke vendt tilbage efter Fagbladet 3F's henvendelser.