Typiske problemer ved fritidsjob

Desværre er der ofte problemer med ansættelseskontrakt, sikkerhed, løn og oplæring, når du har et fritidsjob.

Du har ret til fuld løn under sygdom, hvis du har arbejdet samme sted i mere end 74 timer de foregående otte uger. Men det er der ikke ret mange arbejdsgivere, der overholder.

Der er rigtig mange arbejdsgivere, som ikke instruerer i sikkerhedsforholdene. Dermed øges risikoen for, at du kan komme til skade.

Der er en del, som ikke får ansættelseskontrakt. Det skal du have inden for den første måned.

Og du skal også have fuld løn under oplæring eller prøvevagt. Det er ofte et problem.