3F Ungdoms Arbejdsprogram for 2022/23
Organisatorisk arbejdsprogram
Flere aktive medlemmer:
3F Ungdom udgøres af medlemmerne. Ønsker man et stærkere 3F Ungdom, bliver man derfor nødt til at styrke de aktive unge medlemmer og tiltrække flere. Kun sådan får man fornøden styrke og dynamik til at kæmpe de faglige sager.
Målsætning:
- 3F Ungdom vil til Landsmødet i 2023 have haft over 150 unge med på lokale, regionale eller nationale aktiviteter i løbet af året.
- 3F Ungdom vil på Landsmøde i 2023 have 100 delegerede.
- 3F Ungdom vil i 2023 have 20 unge aktive i hver region.
Uddannelse og Kurser:
De nationale kurser er mange aktive unges første møde med fagforeningen og bevægelsen. Her udvikles de unge til at tage del i det faglige arbejde og møder gode kolleger, der er med til at fastholde dem i foreningen. 3F Ungdom ønsker derfor at holde fast i og udvikle vores halvårlige nationale kurser.
Målsætning:
- 3F Ungdom skal have over 40 unge, unikke kursister igennem vores kurser i 2023.
Lokalt og Regionalt arbejde:
Medlemmerne i 3F Ungdom kommer fra alle dele af landet, og det er som regel i det lokale, at de for første gang møder deres fagforening. Derfor skal vi også styrke det lokale og regionale arbejde, og igennem det skabe en større indflydelse på vores afdelinger rundt om i landet. Samtidig skal det være med til at sikre, at vi tager del i den lokale dagsorden – politisk og organisatorisk.
Målsætninger:
- Alle fem regioner i 3F Ungdom skal være aktive.
- Ungdomsbestyrelsen skal understøtte regionerne, så de hver især får afholdt mindst 2 aktiviteter inden næste Landsmøde.
- Der skal afholdes minimum 2 skolebesøg pr. region inden næste Landsmøde i samarbejde med lokalafdelingerne.
- Der skal oprettes og vælges lokale bestyrelser i alle regioner, der skal afholde regionale aktiviteter mm.
Grupperne og brancherne:
Medlemmerne af 3F Ungdom er her pga. deres fag. Her møder de andre fagligt aktive med samme fag som dem selv og er med i et fællesskab, der er med til at styrke dem i deres fag og arbejdsliv. Dette skal 3F Ungdom være med til at understøtte.
Målsætningerne:
- 3F Ungdom skal have én ungdomsgrupperepræsentant i hver af grupperne.
- Ungdomsgrupperepræsentanterne skal være repræsenteret til alle gruppebestyrelsesmøder i 3F.
- Der skal oprettes og vælges bestyrelser i alle grupper, der skal afholde grupperelevante aktiviteter.
Samarbejde og internt:
For at 3F Ungdom kan stå stærkest muligt, skal vi tage del i vores lokalafdelinger og forbundets arbejde.
Målsætninger:
- 3F Ungdom skal i samarbejde med lokalafdelingerne sikre, at afdelingerne er opmærksomme på arrangementer i 3F Ungdom.
- Formandskabet i 3F Ungdom skal være repræsenteret til alle hovedbestyrelsesmøder i 3F.
- 3F Ungdom skal have mindst 15 unge ind i afdelingsbestyrelserne for at sikre lokal indflydelse i 3F.
- Ungdomsbestyrelsen skal op til FPU-, Gruppe- og Hovedbestyrelsesmøder afholde sparringsmøder for at klæde repræsentanter godt på til at deltage i mødet.
Netværk og eksternt:
3F Ungdom skal have et godt, bredt og stærkt netværk til den øvrige del af arbejderbevægelsen i Danmark. Dette er vigtigt for at sikre samarbejde og fællespolitisk indflydelse.
Målsætninger:
- 3F Ungdom skal deltage i de andre ungdomsorganisationers stormøder.
- 3F Ungdom skal være mere repræsenteret i de lokale og regionale arrangementer i FH.
- 3F Ungdom skal samarbejde med fagbevægelsens ungdom om aktuelle sager.
Synlighed:
3F Ungdom er en af Danmarks største, faglige ungdomsorganisationer. Derfor er vi nødt til at træde ud af skyggen og blive synlige – både kampagnemæssigt, mediemæssigt og aktivitetsmæssigt.
Målsætninger:
- 3F Ungdom skal afholde minimum én årlig national kampagne i 2023 om et aktuelt politisk emne.
- Ungdomsbestyrelsen skal skrive minimum 5 faglige debatindlæg inden næste Landsmøde.
- Medlemmerne af 3F Ungdom skal sikres hjælp til at være synlige i pressen.
- Mere informationsdeling mellem afdelingerne og internt i 3F/3F Ungdom.
- Tage mere udgangspunkt i firmaer med overenskomst og organisere/nå ud til de organiserede.
- Bruge ”alternative” (visitkort ved WOLT-budene) /tricks for at organisere arbejderne.
- Give kontaktoplysninger til lærlinge/grundforløbseleverne.
Internationalt samarbejde:
3F Ungdom skal opprioritere det nordiske, europæiske og internationale samarbejde på tværs af fagbevægelsen. Dette for, at vi står stærkere i forarbejdet af nye love og direktiver og sikrer unge indflydelse.
Målsætninger:
- Hver af ungdomsgrupperne skal kortlægge, hvilke organisationer der er i Norden og EU inden for gruppens brancher. Dette med henblik på at etablere et samarbejde.
- 3F Ungdom skal bestræbe sig på at deltage i relevante møder i internationalt regi.
Samværspolitik og ligestilling:
I 3F Ungdom er der og skal der altid være plads til alle. Derfor skal vi som organisation være sikre på, at vores vedtagne samværspolitik altid lever op til dens formål.
Målsætninger:
- Den nyvalgte ungdomsbestyrelse skal tage samværspolitikken op til debat og sikre sig, at den lever op til dens formål.
- 3F Ungdom skal deltage i ligestillingsarbejdet i 3F gennem ligestillingskonferencer, ligestillingsnetværk mm.
- 3F Ungdom skal påvirke og lægge et konstant pres på 3F for at sikre bedre ligestilling.
Frivillighed og trivsel:
I 3F Ungdom er alle frivillige. Vi skal have fokus på, og arbejde for at reducere stress blandt vores frivillige. Det skal være sjovt og energiskabende at være aktiv i 3F Ungdom.
Målsætninger:
- Der skal arbejdes for at ansvar bliver fordelt på flere hænder end blot erfarne og ledende kræfter.
- 3F Ungdom skal arbejde for mulighed for bistand med psykologiske og fysiske udfordringer, der skulle opstå i forbindelse med frivilligt arbejde hos 3F Ungdom.
Politisk Arbejdsprogram
Uddannelsespolitik
I Danmark kommer vi til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Derfor er vi nødt til at sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Desværre vælger en for stor del af unge, som går ud af folkeskolen, erhvervsuddannelserne fra til fordel for gymnasiet. I 3F Ungdom vil vi kæmpe for, at flere unge ser værdien i at tage en erhvervsuddannelse. Vi skal have fjernet fordommene og vist, at man kan sagtens være bogligt stærk og stadig passe ind på en erhvervsuddannelse. Hvis det skal lykkedes, skal der også kigges på, hvordan folkeskolen er indrettet. Som det er nu, bliver der lagt for meget vægt på, at unge skal blive klar til gymnasiet. Praktiske fag som håndarbejde, hjemkundskab og sløjd er i for lang tid blevet nedprioriteret og faciliteterne til at kunne udfolde fagene er blevet for ringe på for mange folkeskoler. Det betyder, at folkeskolens elever aldrig lærer værdien i at skabe noget med hænderne. Vi tror på, at eleverne er nødt til at blive fortrolige med de praktiske fag.
Vi foreslår derfor:
- At håndværk og design-faget splittes op, så det igen deles i et håndarbejdsfag og et sløjdfag, herunder metalsløjd.
- At der afsættes penge på finansloven til at opgradere fysiske rammer, udstyr og undervisningsmateriale i værksteder, musiklokaler, billedkunstlokaler og madkundskabskøkkener på folkeskolerne.
- Mere praktisk faglig undervisning integreret i undervisningen i folkeskolen.
- Erhvervsskolerne skal være inkluderet i en del af pensum i folkeskolen for 7.-9.klasses elever i mindst 2 uger hvert år i form af erhvervspraktik.
- Obligatorisk erhvervspraktik til 8., 9. og 10. klasse.
Folkeskolen skal kunne give succesoplevelser til flere, end den gør i dag. Folkeskolen er blevet for teoretisk og for mange, særligt drenge, har igennem årene klaret sig dårligere målt på deres karakterer. En af de centrale løsninger på det problem er praksisfaglighed. Undervisningen skal være mere meningsfuld og varierende, og eleven skal i højere grad kunne omdanne undervisning til noget virkeligt og konkret. Det er vigtigt at praksisfagligheden øges og indarbejdes i allerede eksisterende fag. Det endelige mål for 3F Ungdom er at flere klarer sig bedre i folkeskolen, og ikke kun er klædt på til gymnasiet, men i lige så høj grad erhvervsskolen.
Vi foreslår derfor:
- Lektier afskaffes til fordel for længerevarende projektperioder.
- Man opretter en forsøgsordning, hvor folkeskoleelever har undervisning i fag på en nærliggende erhvervsskole eller en gæstelærer på deres egen folkeskole.
Disse fag skal indgå i afgangsprøven.
- En mere nærværende undervisning som i højere grad bygger på menneskelig interaktion. Første skidt er normeringer der sikrer, at der er færre elever i klasserne til den enkelte lærer.
- Vi skal bevæge os væk fra fejlfinderkulturen.
Første skridt er at afskaffe Nationale test.
I 3F Ungdom mener vi, at det er vigtigt, at folkeskoleeleverne ikke oplever, at det er svært at få lov til at starte på den uddannelse, man ønsker. Vi mener derfor, at der skal fokus på, at vi får en uddannelsesvejledning, der vejleder ud fra elevernes interesser, og med uddannelsesvejledere der er klædt på til at vejlede mod erhvervsuddannelserne. Derudover mener vi, at det er vigtigt, at optagelseskravet afspejler den uddannelse, man søger optagelse på, så man ikke udelukkes på baggrund af dårlige karakterer i andre fag.
Vi foreslår derfor:
- Optagelseskrav bør være afhængigt af de fag, man bruger på uddannelsen.
- Uddannelsesparathedsvurdering fjernes og ændres til uddannelsesegnethedsvurdering så man vurderes til både erhvervsskoler og gymnasier samtidig.
For mange unge er det en barriere for at tage en erhvervsuddannelse, at de føler, at de allerede i 9. klasse skal vælge uddannelse for resten af livet. Mange unge tænker, at når man først er udlært tømrer, så er man tømrer resten af sit liv. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Det er muligt at videreuddanne sig med en erhvervsuddannelse. Men desværre oplever vi, at der stadig er mange døre, der er lukkede. Vi mener, hvis man sørger for at åbne flere døre til erhvervsuddannelserne, ville det kunne tiltrække endnu flere unge til de faglige uddannelser.
Vi foreslår derfor:
- Fjern låste døre, så man kan få adgang til andre lignende uddannelser.
Lære-/elevpladser
For mange erhvervsskoleelever har i dag udfordringer med at finde en læreplads og ender derfor i skolepraktik i dele eller hele deres uddannelsesforløb. Det er ikke holdbart. Lige nu får SKP-eleverne en lavere løn end de af deres kammerater, der har en lære-/elevplads. Vi mener ikke, at det kan være rigtigt, at de betaler prisen for, at arbejdsgiverne ikke udbyder de lære/elevpladser, der er brug for, for at sikre vi har nok faglærte i fremtiden.
Vi foreslår derfor:
- SKP-elever skal have samme løn som lærlingene/eleverne på arbejdspladserne.
- Lærlinge og elever som går en stor del af deres uddannelse i SKP, lider under kvaliteten af uddannelserne. Vi foreslår derfor at der sker en økonomisk og faglig optimering af forholdene på SKP.
Hos 3F Ungdom mener vi, det er vigtigt, at der oprettes flere lærepladser, så fremtidens faglærte er af så høj kvalitet som muligt. Det skal derfor blive mere attraktivt for virksomhederne at tage en lærling. Derfor vil vi gerne imødekomme nogle af de forespørgsler, som arbejdsgiverne kommer med, der vil gøre det mere fordelagtigt for dem at få en lærling/elev. Hvis udfordringerne om manglende lærepladser skal løses, skal det gøres i fællesskab - med arbejdsmarkedets parter.
Vi foreslår derfor:
- 100% lønkompensation til virksomhederne, når lærlingene/eleverne er i skole.
- Til gengæld skal det kun være overenskomstdækkede virksomheder, der skal kunne godtages til at kunne tage imod lærlinge og elever.
Erhvervsskolerne drift
Som elever på erhvervsuddannelserne oplever vi, at forholdene på erhvervsskolerne ikke er gode nok. Holdene er for store og faciliteterne er for få og følger ikke med tiden. Dette betyder, at der i undervisningen til tider er mangel på maskiner, udstyr eller værktøj – og at dét, der er, er meget ældre end det, der bruges på arbejdspladserne, hvilket betyder, at eleverne læres op i noget, de ikke reelt kan bruge på arbejdspladserne. Dette hænger i høj grad sammen med mangel på ressourcer og midler hos skolerne. Dette er i kraft af det omprioriteringsbidrag, der blev indført i 2016 og betød, at uddannelsesinstitutionerne skulle spare 2% årligt. Denne besparelse har efter vores mening betydet et stort fald i kvaliteten af uddannelserne. Omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne blev droppet i 2019, hvilket betyder, at skolerne nu ikke længere skal spare de 2% årligt. Vi mener ikke, at det er godt nok. Erhvervsuddannelser har brug for at få tilbageført midlerne fra de besparelser, der er fundet sted mellem 2016 og 2019, for at sikre kvaliteten på uddannelserne forbedres, og at uddannelserne dermed gøres mere attraktive. Vi mener, at vi derudover er nødt til at se på, hvordan skolerne får midler til at drive skolen. Lige nu følger pengene eleven, hvilket betyder, at det er fordelagtigt at lave store hold med mange elever, fordi, hvis skolen har mange elever, så modtager skolen også flere penge.
Vi forslår derfor:
- Der skal afsættes 1 promille af Danmarks BNP til investeringer i erhvervsuddannelser.
- Maskinerne er opdaterede på samme niveau som på arbejdspladserne.
- Pengene skal følge holdene i stedet for eleverne.
- Undervisningen på erhvervsskolerne skal være omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og undervisningsmaterialerne skal være godkendte.
Fremtidens uddannelser:
Danmark skal have verdens dygtigste faglærte. Derfor skal vi hele tiden udvikle vores erhvervsuddannelser, så de hele tiden kan følge med den massive udvikling, der sker på arbejdsmarkedet. Fremtidens faglærte skal – allerede inden de er færdiguddannede – have samarbejdet med de parter, som de kommer til at møde på arbejdsmarkedet. Derfor synes vi, der bør kigges på om forskellige fag og uddannelser skal have tværgående forløb, som f.eks. at en tømmerlærling og en arkitektstuderende skal lave et projekt sammen. På den måde tror vi på, at begge parter kommer til at være endnu bedre rustet til at håndtere udfordringer og arbejde sammen ude i virkeligheden.
Vi foreslår derfor:
- Samarbejde på tværs af uddannelser der skal arbejde sammen på arbejdspladserne.
- Ønske om muligheden til, at stille højere krav til faglærerne på erhvervsskolerne.
Alle unge har brug for en grundlæggende forståelse af det samfund, de lever i, så de får en forståelse af deres egen rolle og muligheder for at deltage i samfundet – og så de får en forståelse af det arbejdsmarked, de bliver en del af. Derfor mener vi, at det er vigtigt at hæve niveauet for den samfundsfagsundervisning, der er på EUD. Vi mener, at det er et spørgsmål om at blive klogere på emnet – og ikke et spørgsmål om at bestå – og vi foreslår derfor, at det ikke er et fag, man behøver at bestå for at komme videre i sin uddannelse. I forlængelse af dette mener vi også, at det er vigtigt, at der på EUD vil være noget undervisning i privatøkonomi, så man som elev er så godt rustet til arbejds- og voksenlivet som muligt.
Vi foreslår derfor:
- Samfundsfag hæves til C-niveau på EUD – uden at der er krav om en bestået-karakter for at komme videre i uddannelsen.
- Indfør ’’privat- og virksomhedsøkonomi’’ som fag på erhvervsskolen.
Pension
Vi kan ikke holde til et fremtidigt arbejdsmarked med en pensionsalder på over 70 år. Derfor vil 3F Ungdom arbejde for at sætte fokus på en pensionsalder, unge 3F’ere kan holde til.
Vi mener, at 3F’ernes pensionsopsparinger skal bygge på fornuftige, sikre, etisk korrekte og bæredygtige investeringer. Vi vil sikre, at man som almindelig arbejder trygt kan lade vores pensionsselskaber forvalte vores midler.
Vi foreslår:
- At når det finansielt er rentabelt, skal vores pensionsmidler, som er investeret i fossile brændsler, om-finansieres til grønne energiløsninger eller andre bæredygtige virksomheder.
- At vores investeringer skal være i virksomheder, som overholder grundlæggende menneskerettigheder.
- At vores nye investeringer skal ske i virksomheder og projekter, som lever op til FN’s Verdensmål.
Prekært ansatte kolleger
Det danske arbejdsmarked er under forandring. Vi ser en voksende gruppe kolleger, som er ansat i atypiske ansættelser – det vi kalder prekære ansættelser. Vi mener, denne type ansættelser udfordrer vores nuværende arbejdsmarked gennem; nye ansættelsestyper, lønningsmodeller og manglende arbejdstagerrettigheder. Vi møder nye kolleger, der pludselig er ansat i platformsvirksomheder, er ’’selvstændige’’, faste vikarer og ikke mindst ansat på kontrakter uden garanteret time-antal. Disse nye typer af ansættelser er nærmest gået under radaren, og den almindelige dansker kender ikke til de problematikker, det medfører at være prekært ansat. Dermed ikke sagt at vi vil forbyde prekære ansættelser, vi vil blot oplyse den brede befolkning om de udfordringer, det kan skabe.
Debatten om platformsøkonomien udfordrer ikke den danske model. Vi anerkender ikke tech-firmaernes præmisser, at den danske model ikke er fleksibel. Med lokalaftaler og specifikke virksomhedsoverenskomster, kan vi beholde en forskellig virksomhedskultur, uden at tage livet af gode løn og ansættelsesvilkår.
Vi foreslår:
- At ungdomsbestyrelsen får produceret en let forståelig film omkring modstanden mod EU-mindsteløn.
- At Fagbevægelsens Ungdom (FHU) laver kampagne om udfordringerne på det prekære arbejdsmarked.
Vores kolleger i prekære ansættelser lever et meget omskifteligt liv. Det er ofte unge mennesker, som har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. De har måske flere jobs i forskellige brancher og er ikke garanteret en fast indtægt. Mange er også fritidsjobbere, som er ansat på 3F’s faglige og overenskomstdækkende områder.
Det betyder, at de ofte vil være uorganiserede, da de ikke har råd til at prioritere et fagligt medlemskab, da de kan miste deres indkomst i morgen – uden ret til nogen form for godtgørelse. Fordi de prekært ansatte i stor grad er uorganiserede, er det svært at skabe ændringer i deres brancher.
Vi foreslår:
- Et kontingentsystem der afspejler arbejdsmarkedet.
- Et prisvenlig tilbud til medlemmer på usikre ansættelsesforhold.
- Et fælles FH-kontingent til unge der arbejder i skiftende brancher.
- Flere studiejobbere ansat på 3F’s faglige og overenskomstdækkede områder skal organiseres igennem SU/SU+ medlemskabet.
Vores kolleger er ofte ekstra udsatte, hvis de laver fagligt arbejde. De kan nemt miste deres arbejde og har et ubalanceret lønmodtagerforhold overfor deres arbejdsgiver. Derfor skal vi sikre i 3F, at der gives mulighed for græsrodsarbejde blandt vores kolleger. Vi skal sikre, at partnerorganisationer kan få hjælp til deres arbejde for at forbedre det danske arbejdsmarked.
Vi foreslår:
- Fagbevægelsens Ungdom (FH) skal afsættes 500.000 kr., som kan søges af partnerorganisationer til at lave græsrodsarbejde på det danske arbejdsmarked.
- Der skal ansættes en tovholder til understøttelse af græsrodsaktiviteter.
- At der laves en oplysningskampagne med emnet: ’’Er du selvstændig?’’.
- Fælles OK-forhold platform for alle brancher.
Der er skabt for mange nye job, hvor du ikke er sikker på, om du stadigvæk har det job i morgen. Arbejdsgiverne har fået smag for de nye ansættelsestyper, hvor vores kolleger hyres ind på dags-/opgavebasis uden at vide, om der er arbejde i morgen eller efter denne opgave. Det betyder ofte, at nogle af vores kolleger aldrig kan tage de langsigtede økonomiske briller på og f.eks. investere i bil eller bolig.
Denne nye ansættelsesform skubber særligt unge ud på kanten af arbejdsmarkedet, hvor arbejdskøber opfatter arbejdstager som en vare, der let kan byttes eller skiftes ud, når de ’’går af mode’’. I lønmodtagernes verden betyder det, at man ofte kommer til at stå uden indtægt, hvis man ikke er villig til at underbyde sin kollega.
Ikke nok med, at vi ser kolleger, der er nødt til at underbyde hinandens arbejde, så tvinger vi også udenlandske studerende til at påtage sig arbejde under deres ophold i Danmark. Påtager den studerende sig ikke 10-12 timers arbejde om ugen, har de nemlig ikke ret til SU. Dette krav gør, at arbejdsgiverne ved, at de udenlandske studerende er desperate efter arbejde, og derfor tilbydes de ofte enormt ringe vilkår.
Vi foreslår:
- Ansatte på 0-times kontrakter skal have ret til at påtage sig arbejde i konkurrerende virksomhed.
- Ansatte på 0-times kontrakter skal have ret til at modtage sin vagtplan 4 uger i forvejen. Ved kortere varsel, skal en ansat have mulighed for at afvise vagten.
- 3F Ungdom nedsætter en arbejdsgruppe, som skal bringe forslag til løsninger ind i udvalgsarbejdet i forbindelse med OK23.
- At der laves en oplysningskampagne om 0-times kontrakter.
- At en medarbejder på 0-times kontrakt sikres godtgørelse i opsigelsesperioden.
- ’’Time-kravet’’ til udenlandske studerende skal afskaffes.
- Nultimerskontrakter i enhver form fjernes fra alle statslige og kommunale arbejdsopgaver, samt de offentlige opgaver som går på udbudsrunde.
Vi ser en tendens, hvor nye virksomhedskonstruktioner lader deres ansatte være ’’selvstændige’’ og derved fraskriver sig deres ansvar som arbejdskøbere på en uhensigtsmæssig måde. Dette skaber et A- og B-hold på arbejdsmarkedet, hvor nogle er selvstændige og andre er ’’falske-selvstændige’’. Dette er muligt, fordi der ikke findes klare definitioner for, hvornår man er selvstændig, og hvornår man er lønmodtager.
Vi er naturligvis ikke interesserede i at forbyde platformsvirksomheder eller andre alternative ansættelsesformer. Vi ønsker blot, at de, som ønsker at være selvstændige, forstår, hvad det vil sige at være selvstændig. Vi ønsker ikke, at nogen tvinges til at være selvstændige.
På arbejdspladserne ser vi derudover også en ny tendens til, at de enkelte erhverv udvandes og faggrænser ikke beskyttes. Vi er nødt til at sikre, at det er kompetente medarbejdere, som laver godt fagligt arbejde ude på arbejdspladserne.
Derudover er det vigtigt, at vi fortsætter vores samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og andre interesseorganisationer. Vi har sammen kæmpet for det arbejdsmarked, vi har nu. Derfor er det også vores fælles opgave at sikre og udvikle et arbejdsmarked, der kan tage højde for de mere prekære ansættelser. Det skal ske på en måde, hvor alle parter er tilfredse med udfaldet.
EU’s medlemslande viser bred opbakning til at gøre op med falske selvstændige. EU kommissionens foreslåede ”platformsdirektiv”, bevæger sig med hastige skidt mod sin vedtagelse. Vi skal intensivere den danske indsats for at presse politikerne til at bringe platformsdirektivet på Folketingets talerstol. Vi skal lave ordførerskabsmøder med Folketingets partier for at tale om platformsdirektivet i Danmark.
Vi foreslår:
- Der skal laves en officiel EU-definition af, hvad en selvstændig er.
- Der skal laves oplysningsarbejde til de selvstændige om dét at være selvstændig.
- Der skal være arbejdsklausuler, som beskytter de enkelte erhverv.
- Mere samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interesseorganisationer.
Vi skal arbejde for, at de eksisterende kontakter 3F Ungdom har i den europæiske arbejderbevægelse skaber mulige samarbejder til at beskæftige sig med platformsarbejde.