OBS: Du er nu offline

Folkemøde Bornholm

Med 3F's unge på Folkemødet

Hvert år tager en gruppe af 3F’s unge til Folkemødet på Bornholm. Vi deltager i debatter, stiller spørgsmål og laver aktioner for at sætte faglig ungdomspolitik på dagsordenen. 

Vi afholder arrangementer på Folkemødet sammen med de andre fagforbund, og lørdag aften holder vi sangaften med hele Fagbevægelsens Ungdom – det er en aften, du sent vil glemme! 

Du kan komme med på Folkemødet, hvis du er ung og medlem af 3F.

Ansøg om at komme med på Folkemødet

Vi tager hvert år afsted på Folkemøde. Det ligger cirka midt i juni måned, og vi er afsted fra onsdag-søndag. Vi kan desværre ikke garantere, at alle får en plads, men vi opfordrer alle interesserede til at søge.

Du skal være indstillet på at være en del af en gruppe, som går til debatter og støtter op om hinanden. Det er også noget af det, der gør det ekstra sjovt at være afsted.

Hvis man ønsker at søge om en plads, skal man skrive en kort motiveret ansøgning om at komme med til Folkemødet. Det er også muligt at sende en kort video hvor du motiverer hvorfor du skal med på folkemødet. Send din korte ansøgning til [email protected]. Du er også velkommen til at skrive eller ringe til ungdomskonsulenterne for mere information.

Tilmeld dig her